Friluft deluxe

Siden sidst er vi kommet et godt stykke vej. Fra Chiclayo to vi bussen til Trujillo og derefter direkte ud til den noget mindre Huanchaco. Det er et lille surferparadis, hvor alle huse lå maks 300 meter fra vandet, og lidt lige som Vilcabamba var beboerne her hovedsageligt gringoes.

 Efter en enkelt overnatning i dette billedskønne, varme, solrige paradis flygtede vi igen op i de kolde, regnfulde bjerge. Nærmere bestemt 3000 højdemeter op i Andesbjergene til byen Huaraz. I Huaraz var målet at komme op og trekke i bjergene, men først blev vi nød til at vænne os til højden et par dage, for at undgå højdesyge. Mens vi ventede på at vores krop havde vænnet sig til den tynde luft, så vi kunne komme afsted, vandrede vi nogle små ture i området. 

På tredje dagen tog vi afsted sammen med seks andre samt en guide, en kok, en æselføre og fire æsler på et fire dags trek. Vi var ikke specielt heldige med vejret de fire dage, men vi have alligevel en rigtig god tur i et fantastisk landskab.

Samme aften vi kom tilbage til Huaraz efter trekket tog vi en natbus til Lima, hvor vi er nu.

Eucador - Peru

Grænsen mellem Eucador og Peru er nu krydset, efter en meget lang rejse i bus, lastbil, taxa, trehjulet knallert og på gåben. Efter Cuenca tog vi en bus til Vilcabamba. Vilcabamba er en meget lille by med en 50/50 fordeling mellem lokale og backpackere. Byen i sig selv er ikke noget særligt, ud over at dens indbyggere skulle blive meget gamle, pga grund af byens rene kildevand og "sunde" cigaretter. Byen har en meget smuk placering og er mest bare en oase hvor backpackere slapper af, med risiko for at blive hængende, mange amerikanere og europæere har sågar købt hus der.

Vi boede på et lille ecolodge midt ude i junglen, ejet af to argentinske biologer. I hytterne var både parets hjemmedyrkede økologiske kaffe, marmelade og müsli at finde. Det var faktisk et rigtigt hyggeligt sted, men efter kun tre ugers backpacking syntes vi ikke at tiden var til at slappe af endnu.

                                                                            

Efter to dage i Vilcabamba, startede den lange rejse mod Peru. I fugleflugt var rejsen egentlig ikke så lang, men der er desværre ikke så meget fulgleflugt over Andesbjergene. Først tog vi en bus til Zumba, hvorfra vi kørte i lastbil til grænsen, med et lille ophold i grøftekanten.

Grænseovergangen var en en lille bro midt ude i ingenting, med et par skure på hver side så det gik meget stille og roligt. Da vi havde fået det peruvianske stempel i vores pas, tog vi sammen fem andre personer en taxa til San Ignazio, hvor vi havde en overnatning. Næste morgen stod vi tidligt op, og efter tre forskellige minibusser var vi endelig fremme i Chachapoyas.

Chachapoyas ligger Andesbjergene og er omgivet af smuk natur og flere arkiologiske fund. Første dag var vi ude og se verdens fjerde største vandfald

Til vandfaldet var der en to timers vandretur opad, og det var et fantastisk syn da vi endelig nåede frem. Vi kom meget tæt på vandfaldet og nåede at blive fuldstændig gennemblødt de få minutter vi var der oppe.

Næste dag tog vi op til Kuelap en kæmpe ruin fra før inkatiden. Fæstningen var over 600 meter lang, 100 meter bred og var op til 20 meter høj. Samtlige sten der var blevet brugt til bygningsværket var blevet bragt der op ved håndkræft fra et stenbrud 1200 højdemeter længere nede. Det var virkelig et facinerende bygningsværk

Efter et par dage I Chachapoyas tog vi videre ud mod kysten til Chiclayo, hvor vi er nu. 

Me gusta Cuenca

Hola amigos!

Så er vores uge på skolebænken overstået, og vi er nu klar til at rejse videre i rigtig backpacker stil. Den sidste uge i Cuenca har vi levet i luksus hos en værtsfamillie, hvor alle tre måltider blev serveret og hvor hushjælpen ordnede vores vasketøj. Famillien bestod at mor Lala og far Victor og deres to voksne døtre. Famillien var rigtig søde og hjælpsomme, men kunne praktisk talt intet engelsk, så her var der rig mulighed for at få øvet det spansk vi lærte i timerne.

De fire første timer af dagen gik med spansktimer. Først to timers grammatik fra 8 til 10 efterfulgt af to timers samtale fra 10 til 12. Om eftermiddagen havde vi de fleste dage fuldt program. Vi tilbragte de fleste dage inde i byen, hvor vi fx var på panamahattemuseum, historisk museum (hvor vi bl.a. så skrumpehoveder!), og besøgte et lokalt ølbryggeri. Cuenca var generelt en rigtig lækker by, byen er meget gammel og spækket med storslåede katedraler og gamle spanske bygninger.

 Et par af dagene tog vi de lokale busser ud til området omkring Cuenca. Her besøgte vi nationalparken Cajas der ligger i 4000 meters højde. I Cajas gik vi i ca fire timer, op og ned af bjerge og forbi mange af de flotte søer. Vel og mærke fire hårde timer, her kunne man virkelig mærke den tynde bjergluft.

 

Udover at besøge nationalparken var vi også ude og se de lokale markeder i landsbyerne omkring Cuenca, og bade i kildevand opvarmet af vulkansk aktivitet. 

Postkort fra Galapagos

Så er vi tilbage på fastlandet igen, nærmere bestemt Guayaquil. Dette er dog forhåbenligt kun for en kort stund, da Guayaquil ikke er værd at tilbringe mere tid i end højest nødvendigt.
Guayaquil er totalt antiklimaks efter at have tilbragt 11 dage på det billedskønne Galapagos. De 8 sidste dage på bådturen gav helt sikkert det bedste billed af diversiteten på de mange forskellige øer. Rigtig meget af tiden brugte vi under havoverfladen. Vi har både snorklet med hammerhajer, rokker og ikke mindst masser af skildpadder.

Vi boede på båden Guantaramera

sammen med ni andre passagere de syv besætningsmedlemmer og vores guide. Hver dag havde vores guide Jorge sat et stramt program, hvor vi ofte gik i land to til tre forskellige steder og snorklede mindst én gang.

Galapagosøerne er allesammen dannet af vulkaner, og naturen er derfor meget hård på de nyeste øer, her er lavaen nemlig kun omkring 150 år gammel. Her kan man stadig se hvordan lavaen har bevæget sig igennem landskabet

På de ældste af ørne var naturen knap så rå og her var naturen fyldt med Galapagos' rige dyreliv. Det var helt utroligt så tæt man kunne komme på dyrene, og mange af stederne føltes det næsten som om de ikke engang gad skænke touristerne en tanke. Ud over fugle var leguanerne helt sikkert en af de dominerende dyr (de over det hele). Kæmpeskildpadderne (landskildpadderne) så vi ikke så meget til, hovedsageligt fordi de lever i højlandet, men vi besøgte flere plejecentre hvor de opfostrede de små unger for at genoprette bestanden. (Vi har lagt flere billeder op i vores picasa album. Klik på diasshowet i venstre hjørne.) 

Nu sidder vi tilbage i et meget regnfyldt Guayaquil og håber på at få en bus videre til Cuenca senere i dag. I Cuenca skal tiden hovedsageligt gå med at forbedre vores spansk hos en af byens mange spansklærere.