Grænsen mellem
Eucador og Peru er nu krydset, efter en meget lang rejse i bus, lastbil, taxa,
trehjulet knallert og på gåben. Efter Cuenca tog vi en bus til
Vilcabamba. Vilcabamba er en meget lille by med en 50/50
fordeling mellem lokale og backpackere. Byen i sig selv er ikke noget særligt,
ud over at dens indbyggere skulle blive meget gamle, pga grund af byens rene
kildevand og "sunde" cigaretter. Byen har en meget smuk placering og
er mest bare en oase hvor backpackere slapper af, med risiko for at blive hængende,
mange amerikanere og europæere har sågar købt hus der.
Vi boede på et
lille ecolodge midt ude i junglen, ejet af to argentinske biologer. I hytterne
var både parets hjemmedyrkede økologiske kaffe, marmelade og müsli at finde.
Det var faktisk et rigtigt hyggeligt sted, men efter kun tre ugers backpacking
syntes vi ikke at tiden var til at slappe af endnu.
Efter to dage i
Vilcabamba, startede den lange rejse mod Peru. I fugleflugt var rejsen
egentlig ikke så lang, men der er desværre ikke så meget fulgleflugt over
Andesbjergene. Først tog vi en bus til Zumba, hvorfra vi kørte i lastbil til grænsen,
med et lille ophold i grøftekanten.
Grænseovergangen var en en lille bro midt ude i ingenting, med et par
skure på hver side så det gik meget stille og roligt. Da vi havde fået
det peruvianske stempel i vores pas, tog vi sammen fem andre personer en taxa
til San Ignazio, hvor vi havde en overnatning. Næste morgen stod vi tidligt op,
og efter tre forskellige minibusser var vi endelig fremme i Chachapoyas.
Chachapoyas ligger Andesbjergene og er omgivet af smuk natur og flere
arkiologiske fund. Første dag var vi ude og se verdens
fjerde største vandfald
Til vandfaldet var der en to timers
vandretur opad, og det var et fantastisk syn da vi endelig nåede frem. Vi kom meget
tæt på vandfaldet og nåede at blive fuldstændig gennemblødt de få minutter vi
var der oppe.
Næste dag tog vi op til Kuelap en kæmpe
ruin fra før inkatiden. Fæstningen var over 600 meter lang, 100 meter bred og var op til 20
meter høj. Samtlige sten der var blevet brugt til bygningsværket var blevet
bragt der op ved håndkræft fra et stenbrud 1200 højdemeter længere nede. Det
var virkelig et facinerende bygningsværk
Efter et par dage I Chachapoyas tog vi videre ud mod kysten til Chiclayo,
hvor vi er nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar