I Cochabamba brugte vi et par dage selvom der egentlig ikke var det store at se i byen. Byen havde dog et af Bolivias største markeder, som strakte sig over mange gader, og her kunne man købe (næsten) alt. Vi så også verdens største Jesus statue, på 34 meter.
Efter at have brugt et par dage i Cochabamba tog vi videre til Bolivias største by Santa Cruz. Her boede vi på et rigtig lækkert hostel, hvor man fra en lille hyggelig have med en kæletukan kunne gå direkte ud i byen. Fra Santa Cruz hoppede vi på en bus til Corumba i Brasilien, hvor vi tog direkte videre ud i pampasen, som er vådlands område i udkanten af Amazonas. Her boede vi en lille lodge og tog derfra på ture ud få at opleve naturen og se det rige dyreliv.
Fra lodgen i pantanalen tog vi til Bonito og derfra videre til Paraguays hovedstad Asuncion. Byen var rigtig hyggelig, men manglede ligesom mange af de andre storbyer i Sydamerika de store seværdigheder. Vi var dog inde og se en gammel togstation og fandt et lille lørdagsmarked nede vi flodbreden.
| Gammel togkabine |
Næste stop på ruten var Encarnacion i det sydlig Paraguay, hvor vi ville ud og se de resterne af det Jesuit samfund, som blev oprette i 1600 tallet. Ruinerne var meget imponerende og en ekstra bonus var at man havde dem stort set for sig selv.
Vi havde hjemme fra fået en kontakt til et dansk/paraguayansk par, som boede i en forholdsvis lille landsby i Paraguay, som vi tog op og besøgte. Paret boede i en lille landsby, så efter et par busskift ankom vi til landsbyen hvor Jan kom og hentede os.
Næste dag fik vi en rundvisning i landsbyen, besøgte det lokale savværk og ikke mindst så nogle af alle deres dyr, her i blandt en puma, en emu og et par tukaner.
Vi tog herefter til Argentina til byen Puerto Iguazu, som ligger, der hvor Brasilien, Paraguay og Argentina mødes. Fra byen tog vi ud og så de Iguazu vandfaldene både fra den argentinske og brasilianske side. Det var vildt så meget vand der strømmede igennem dem, og når man kom helt tæt på dem kunne man virkelig mærke at der var store kræfter på spil
Efter at have været et par dage i Argentina tog vi tilbage til Paraguays anden største by Ciudad del Este, hvor vi skulle flyve hjem fra. Der var dog ikke så meget at lave i byen, der mest er kendt for at billig elektronik, da det bliver smuglet over grænsen fra Brasilien. Vi var dog ude og se verdens næst største vandkraftværk der levere stort set alt det strøm der bliver brugt i Paraguay. D. 20 juni hoppede vi igen på flyveren og landede efter en lang rejse igen i Danmark.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar